Rundture på over 2 timer
4 ture//47,2 km

Herstedhøje
11,3 km//2 timer 22 min
Denne tur går til Herstedhøje, der med sine 67 meter er det højeste punkt i Vestskoven. Udsigten i sig selv er hele turen værd, men på toppen er der også en særlig metalring med en sigtepil, så man kan pege på ting i horisonten og læse, præcis hvad man har fået øje på.

Vingehuset
11,4 km//2 timer 19 min
Denne tur fører dig forbi Egebjerg, der er kendt for sin kunst og i særdeleshed for Vingehuset, der klart er et besøg værd. På hjemturen kommer du forbi flere af Ballerup Rideklubs græsningsarealer og på en lille skovtur.

Ledøje i to etager
11,9 km//2 timer 25 min
Destinationen for denne tur er den idylliske landsby Ledøje, der ligger i åbent land nær Frederikssundsmotorvejens udløb. Ledøje byder på et hyggeligt gadekær, mange stråtækte huse og en ret speciel kirke med et kirkerum i to etager. Derudover kommer du forbi op til flere rideskoler, så der er næsten hestegaranti.

Risby rundt
12,6 km//2 timer 35 min
Denne tur fører dig sydpå gennem Vestskoven og ned til Risby og den nærliggende vikingelandsby. På tilbagevejen kommer du igennem et område med masser af rideskoler efterfulgt af nogle af Ballerups mange kolonihaver. Du kan også møde skotsk højlandskvæg og frilandsgrise.